Aber og sommerfugle

Så satte vi ud efter aber og sommerfugle.
”De ligner os”, var der nogle, der sagde,
”som vi ser ud indeni, altså vore tanker”.

Mest på halen

og det faktum, hvis vi mister støvet kan vi
ikke flyve. Jeg har allerede lommerne fulde
af begge dele. Ingen af dem i hovedet.

Støvede flyvere.

Jeg beklager, Lao Tzu og Shankara. Te? Kaffe?
Kølig græs til tæerne? Pludrende vandrør til
ørerne? Vand i det hele taget? Nektar til

snablen? Nødder? Jeg som vandmand
foretrækker at ligge og vugge i strandkanten.
Eller et sylteglas, hvis der ikke er andet.

*

Ingen har inviteret Freud. Heldigvis.
Der er stadig håb for noget smukt hos
os uden bagtanker og sær beregning.

I dag

I dag starter med indisk sang
sand letter fra hornhinder
føl af fløjl begejstres over løbets
mulighed gennem stuens kølige
september uægte konstanter
påberåber sig varighed som
mørkemænd påberåber sig
at være lys. Alt dette på 20
kvadratmeter side om side.

U.t.

Heldigvis samles hvepsene
ved bagerens affaldsspande.

Mine hænder inde i mine hænder
når helt ud til neglene. Sneglene

kommer uvist hvorfor op til første
sal, hvor de suger sig fast og dør.

U.t. (salme)

Jeg stryger dine stykker
med hvidløg og garn
hårdt knyttet med nykker
med olding og barn.

Jeg har dine hænder
i tankernes bank
mit ansigt (med tænder)
en knæsat, der sank.

Jeg synger dit affald
strømlinet, kækt
fra jægerens elgkald
krudt tegnet med blæk.

U.t.

Jeg kender lyden af smertende skridt,
af blødende busser, af faldende sne,

af negle, der vokser og dåser, der ler
stille hen for sig af konserverede

morsomheder, af nætter, der aldrig får ende
og selv i den lyseste dag står, som et

sort punktum. Noget er standset uden for
tiden, noget er hjemløst og skaber sit eget

hårde punkt, hvor isen fødes og malstrømme
frasiger sig vraggods og affald fra døende huse.

*

Jeg kender lyden af din silhuet
ved vinduet når solen
gør blåt til rødt orange guld
og du åbner vinduet
for at se på trafikken.

Fra 6 +/-

Det er åben kirurgi uden bedøvelse
på bordet ved drikken, der med øvelse

kan svælges uden at halsen brænder
mit afrevne ansigt i dine hænder

det er voldsomt, men uomgængeligt
papirerne skrives med noget let fængeligt.

Konstatering

Alt er ved det gamle.
Mennesker lever for at glemme.

Spørgsmål

Tør man bede evolutionsteoretikere,
astronomer og -loger, kvantefysikere,
tandlæger, feministforfattere, krimiopfindere,
slægtsromanforfattere og lignende konstruktører
af farverige løgnehistorier, der fører til tomrum,
sundhedsapostle, madskribenter, livsstilsadvokater,
modejournalister, frisører, piercere, biologer,
filosoffer, danske lutherske teologer, lystfiskere,
præster, der prædiker over en nyudkommen roman
eller en tv-serie, beslutningsangste, altfavnende
(og dermed intet-favnende), kunstteoretikere,
kommunikationsforskere, anmeldere, der aldrig selv
har haft hænderne i den metier, de anmelder,
lomme-vegetarer, musikere uden andet end spotlight
på hjertet og sportsidioter
(listen kan fortsættes, men den bliver
for deprimerende og for lang)
om at få sig et liv eller blot holde sin kæft?

Dag-tegning 26.08.08

Pen/papir 5 x 7 cm.

---

Se mere

Efteråret kommer

Indenfor vesten banker hjertet
de små op at stå i den tidlige morgen.

Heste danser på landmandens pibe
græsset han ryger er vådt i august.

Viberne virrer stivbenede rundt
på gaden og standser trafikken.

*

På bænken i skuret løfter man dåsen
og hilser pænt på hvad der end sker.