søndag den 27. juni 2010

U.t.

”Ih, hvor har du dog forandret dig,” siger hun.
Jeg ved godt, hvad hun mener, men siger noget i retning af:
”Tiden går ikke sporløst hen over os.” Plattitude. Men sandt.
Så fik hun dén at tygge på. Tænker på tænder.
Jeg er logisk.

lørdag den 26. juni 2010

( _ )

En indfarvet snor spændes ud
mellem to i muren indbankede søm.
En hånd griber om den og trækker
den til sig, slipper igen og vips - eller klask -
er der en snorlige streg på muren,
der aldrig har gjort nogen noget.

Man kan vælge mellem rød eller blå.

fredag den 25. juni 2010

(bb)

Magiske stjerner i små poser
dukkehusnysselige

(det er noget, vi leger)


jeg brister som bobleskyer
over søen. Apatisk møblement.

(jeg er noget, du leger).

torsdag den 24. juni 2010

lørdag den 12. juni 2010

torsdag den 10. juni 2010

Haiku

Under den lukkede himmel fylder jeg lommerne med regnsang.

Klatter

Min væg er smykket
med mange slags dyr, klatter
efter ivrig hånd.

tirsdag den 8. juni 2010

Chock

”Chok” fluespray med
blomsterduft dræber fluer
og flyvende kryb
på et øjeblik. Biller
og andet tager lidt tid.

mandag den 7. juni 2010

Egocirkel

1.
Alt er centrum
resten periferi.

2.
Alter centrum
egoradius.


3.
Altercentrum
satellitten i iris.

søndag den 6. juni 2010

Haiku

En stille søndag
sommeren hviler fuld af
insekter og sol.