søndag den 29. august 2010

Haiku

heldagsregn
taler om zen med katten
vi forstår intet
hver for sig

Haiku

cumulusskyer
blomkålsefterligninger
haven i himlen

fredag den 27. august 2010

Anbefaling


Fantastisk haiku!
"Right under the big sky, I don't wear a hat - The Haiku and Prose of HOSAI OZAKI"

Dette er en øjenåbner. Især hvis man skulle føle sig lidt indeklemt og træt af haiku-traditionens mange regler og evindelige diskussioner.

(Jeg fandt den på Amazon)

Haiku

forbander birketræets pollen omsonst og forløsende

onsdag den 25. august 2010

Haiku

også solopgang
over den døde bille
på stuegulvet

tirsdag den 24. august 2010

Haiku

over åsen i modvind, høsttid, traktorer over alt

fredag den 20. august 2010

Haiku

styrtregn, piller hård hud af fødderne, ellers intet

torsdag den 19. august 2010

U.t.

spurv
støv
engel
æske med skruer

mandag den 16. august 2010

Haiku

første skoledag, lille pige med ny rygsæk, betuttet

søndag den 15. august 2010

Haikuselskab

Basho på bordet
Ozaki retter søm ud
søndagen perfekt

Haiku

cigaretten død
tværer ensomheden ud
lørdags heldagsregn

tirsdag den 10. august 2010

Haiku

ruller smøgen færdig, lukker sommerfuglen ud, småting

lørdag den 7. august 2010

Haiku

”Godmorgen, tøs” hilser jeg katten, dagens småsnak

fredag den 6. august 2010

Haiku

endnu en tavs dag, taler om trapper med katten

torsdag den 5. august 2010

Haiku

isvand på den blottede tandhals, hyldetræet blomstrer

tirsdag den 3. august 2010

Haiku

kasserer gamle fotografier, byen findes stadig, gråvejr

mandag den 2. august 2010

Tanka

på knæ på gulvet
samler krummer og døde
insekter igen
og regnen vælter ned ned
regnen vælter ned og ned