U.t.

Disse kys er ikke mine
jeg formidler dem.

Jeg husker dine aldre
som mine egne visere.

*

Kernevælgere bor i æblehuse.

Vi er nålestøj på gamle plader.

*

Giv mig.

U.t.

Jeg knæsætter bulede neuroner
trækker kniven ud af margarinen
tværer ord over brødet, for vi skal ikke alene
hvor den står som vimpel for alles
klorblegede horisonter. Fortyndet
rød afvigelse mellem lufttryk.

Vi er bække fra heden.

U.t.

Fuld af lever falder munden omkuld
der skrives med rødt under bilerne
”Jeg har været her og gik igen”
en hel befolkning med løbesko og
ta-væk-kaffe langs alleer af råbende spætter.

Børn i transportkasser og et godt blodbad
lørdag aften under tæppets midlertidige telt
åndsnomade for en aften uden sand i håret
krystaller hænger mellem kærlige hænder
specielt inviterede snyltere foretager sig intet.

Z og spurv

Neglene isner
kabler bærer træerne oppe
med gavmilde hænder
på hylder lægger vi sten til tørre.

Zoraster og Zuckerman ztår i zamme bind
jeg i kvalme til armhulerne.

En forvirret spurv hopper på vasketøjet.

Mine børn

Mine børn ankommer i sætninger
og sætter sig sammen for tryghedens
skyld. Nogen rækker dem gerne det,
de vil have på bordet, der samler os.

Som altid bryder de hurtigt op i mindre
stykker og flyder som ord - nogle gange
enkeltstavelser – videre til dem, der
ude i verden har lov til at låne dem.

Mine børn er engle til nogen kan
overbevise mig om det modsatte.

Oktober er startet

---

Oktoberblæsten
lurer uden for døren
slidte spindelvæv
forladte og roserne
tænker i torne og muld.


Duftene ændres
en stor hånd går med blade
skabslåger blafrer
brødkasser sættes i brand
køer fortrækker til guld.


Vi tænker på sand
alt det, vi vil og bander
ad krympende dage
bækken ånder dybt, viol
er en duft i en flaske.