Nekrolog

Frede Ingam, Søvnsvæveren f. 1945 i Rødovre, København. Søn af Ole Ingam (Lille Skensved) og Berna Ingam f. Olesson (Uppsala). Frede Ingam, der i sit voksne liv blev kaldt ”Søvnsvæveren” p.g.a. hans uvane med i søvne at svæve omkring langs gader og veje alt efter vinden og termikken, som løftede ham ind i bygninger, hvor der boede mennesker, der ikke kendte ham og heller ikke kendte til denne særlige søvnforstyrrelse, voksede op i Rødovre uden for København, hvor han også fuldførte sin grundskole fra 1. til 10. klasse. Han vandt flere staveordskonkurrencer og tog 35 duelighedstegn hos De Blå Spejdere, inden familien flyttede til en rummelig lejlighed i det indre København, hvor hans forældre forsvandt. Derefter måtte Frede Ingam klare sig selv; hvilket han gjorde ved at tage en stilling som kaffekontrollant og åbne en kiosk, som den første s.k. etniske dansker i mange år. Havde han været søvngænger, var han måske blevet mødt med større forståelse i sit liv. Med søvngængeriets indtog i verden – især den beboede del af den – fik man syn for, at vi til tider kan være underlagt, hvad vi med et utilstrækkelighed kan kalde, hændelser, der uden vor vidende kan tage magten fra os. De fleste har nu hørt om søvngængeri, og det er blevet en del af den menneskelige kultur i den grad, at mennesker underlagt denne forstyrrelse fra tid til anden optræder i film og bøger, og man fik efterhånden klassificeret forstyrrelsen, således at den ikke længere forstyrrede, så at sige. Men med søvnsvæveriet stod man over for noget mere ukontrollerbart, idet den sovende ikke længere var bundet til omgivelserne ved almindelig tyngdekraft. Snarere forholdt det sig sådan, at vedkommende søvnsvæver, var at ligne med en heliumballon, der vel at mærke ikke er så meget lettere end luft, at den blot stiger op til en højde, hvor det indre og ydre tryk udligner hinanden eller at gummihinden simpelthen brister p.g.a. måger, raketter eller lignende, men kun forekommer netop så meget lettere, at den svævende trods alt bevæger sig i et overkommeligt tempo, så almindelige mennesker har en chance for at følge med og har tid nok til at blive både forundrede og forskrækkede. Der blev også altid tid til et lille skrig, hvilket er kendetegnende for Frede Ingam, der huskes om en meget venlig og imødekommende mand. Frede Ingam var utilfreds med, at han intet huskede fra de steder, han besøgte, når han sådan svævede omkring i lejligheder og ejendomme, hvor han normalt ikke kom. Derfor konstruerede han en hjelm med kameraer af forskellige typer, så de kunne filme hans natlige eskapader. Denne blev senere sat i produktion som Kamerakuglen, idet hjelmen filmer 360 grader rundt om den bærende person. Det blev til mange timers dokumentation, som Ingamstiftelsen har udgivet under titlen: ”Københavnereksperimentet”. Frede Ingam forsvandt en nat i 1989, hvor han bortsvævede fra Frederiksborggade 39, 5. th. fra kartograf Jørgensens spisestue. Det var under en tropenat, hvor Jørgensens havde alle vinduer stående åbne, og kort for sin forsvinden op i det mørke, nåede Ingam at åbne øjnene og tabe sin pyjamas. Den er nu udstillet hos Jørgensen, der fremviser den mod betaling (10 kr. for voksne, 8 kr. for børn) på hverdage ml. 10.00 og 13.00.

Illustrationen er af Jensine Sagne Hoverman Bjerg, Frede Ingams livsledsagerske, som her erindrer sig en stille nat på Sicilien i 1972.