U.t.

Jeg kender lyden af smertende skridt,
af blødende busser, af faldende sne,

af negle, der vokser og dåser, der ler
stille hen for sig af konserverede

morsomheder, af nætter, der aldrig får ende
og selv i den lyseste dag står, som et

sort punktum. Noget er standset uden for
tiden, noget er hjemløst og skaber sit eget

hårde punkt, hvor isen fødes og malstrømme
frasiger sig vraggods og affald fra døende huse.

*

Jeg kender lyden af din silhuet
ved vinduet når solen
gør blåt til rødt orange guld
og du åbner vinduet
for at se på trafikken.