Mundenes pulvertale
klaviaturets aber
sneglerummets univers fødes
som en blomstring i navlen
snehvid af metallers støj
kvantefeltets ophobning af latent skrammel
roser klinger af lyd over ord
lyttende ser viserne tiden an
vort hastige kød i sonaterne
uden torne. Arket er
landet ubeskrevet. Støv.
Vi er hænder længere ude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar