( kk )

Siderne i Kødets Timebog
slipper ud som befriede fugle

jeg har talt dråberne i havet
sandets korn og sennepsfrøets
tilsyneladende iklædninger
sat tænderne dybt i Mayas luft

vis som en sten indlejret i bjerget.

Jeg har natten

eller.

Barnet siger: Papa
på svensk.

Mørket er et rustent stativ
døde kaniner, små bøger.

Rudefornemmelser.

væltning (arkiv)

En høne går over for rødt og barnet vender sig med en drejning
af hovedet denne juvel på toppen af halsen der rummer så meget
som høns ikke forstår og ikke skal forstå for de er høns
og har helt andre ting de skal gøre mens de er i verden
én af dem er at gro fjer det er de gode til og spise kun en lille del
af regnormene resten skal bruges i komposten
der ankommer på gul cykel mod betaling før 10 om formiddagen
(dét jeg ville kalde morgen men det er jo mig jeg sover til langt op ad dagen fordi jeg er vågen til langt ud på natten mens jeg spekulerer over de forskellige vendinger op ad dagen ud på natten og forestiller mig at dagen enten er høj eller lang og natten er udenfor i græsset eller på parkeringspladsen har vi fjernet natten fra dagen separeret den yderligere fra vore vågne timer fordi der er så meget vi kan gøre under dække af natten altså natten er også noget man kan tage på som en dragt der skjuler en men hvad skal man skjule i mørke man kan jo ikke gøre det om dagen der er natten ikke til stede kun i sange og triste digte fordi digtere tit er vågne om natten og ikke kan finde på andet at lave end at skrive digte. Det larmer ikke nu hvor skrivemaskiner er datid).

Dét er den store samling.

Dagbogshaiku + +

Migrænens syle
tusinde sole sprænger
rummet og himlen

jeg går under i hvidt lys.

Vi nr. 8 (Massepulpen)

Vi har hexadecimale konturer i fuldbyrdelsens næringsstoffer. Vi står i skyggen af træer langs henfaldne jernbaner. Vi er baner af jern og sindige sukkerforbindelser. Vi genbruger lyde, vore struber er digitale. Som apparater adlyder vi Apparatet og er afkom af Surya Junior, Helios den Yngre, Lug II, Sønnesolen. Vi stiller døre i bero og glemmer som gitre. Vi husker i parader og indgydes erindringer efter behov – ikke vore. Som selvstændige aflæggere stilles vi i vindueskarme bag tynde gardiner. Nogle gange rimer vi på jasmin. Vi tror gerne, du er til.

Gynoid Afternoon

U.t.

Leger ekkodal.
Er fri for selv
at opfinde lyde.

Haiku

Svalernes ankomst
sommerskrig omkring huset
året er retvendt.

Tanka + +

Døden slår sig ned
som en næppe hørlig fugl
i det store kor
øverst i træets krone,
hvor foråret har sat sig.

Når lyset trækker
sydpå står den i skygger
og hvisker dit navn
som glasskår i vindens fald,
hvidt støv i regnens hænder

medicinske pulvere

øver sig på navnet.

Haiku

De nye blade
flakser i forårsregnen
de gamle græder.

U.t.

Døsefasens fugle kvidrer i kvanter
feltkravlere tager fart, liljedøden svæver

som en løfterig sky over håndens greb
om sig selv. Fløj i verden over alterets nektar

og skrev lange breve med solstrengens navne.

Som en sender stod jeg tilbage.

For intet.

Haiku

Den gule maling
på husets gavl falder af
som en gammel hud.

A sitting

Haiku

Solsorten synger
dagens farver trækkes ind
under nattens sejl