Du er en svane på vej mod hvidt
og jeg en bønne, der spirer i skidt,
sommerkvartetten har indstillet buerne
til nænsomme strøg på strengenes
vibrerende nervetråde. Lidt for sent
triller en varmefront forbi og finder
ben og arme pakket ind i klæde,
ikke, at den føler sig hjemløs af den grund,
men alligevel en smule udenfor,
når bladene hvisker om søvn
og et efterår i anmarch. Hvert år
sover en rest af sommer i hjørnet
af stuen, hvor de tørrede knogler
står og vidner om en død efter livet.
*
En kvinde går til søen for at fodre
ænder og hunde med hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar