Rosenklinger VI/X

Længere ude
hvor havet går i klinger
forstøves kødet
vi, sneglenes pulvere,
finder ad slimspor
rosernes bestandighed.

Sonatens abend
stimmung serotoninfløjl
mundens balance
på sneens verdenshvile.

Slowmotion hænder
frosset til øde metal.