Vi bliver født og skal dø.
Det første sker af nåde,
når Gud drager os ud fra
ikke-væren til væren,
fordi Han altid har holdt os
i Sin tanke som et elskeligt væsen.
Et kærlighedens barn
fordi vi skabes af kærlighed
med evnen til at elske tilbage,
hvis vi af egen vilje vælger det.
Det andet sker, når tid er,
fordi vi ikke som tingene står,
kan leve evigt i den falde verden,
hvor døden har holdt sit indtog
med sygdom og svig og mord,
men først når vi er vendt tilbage
i fuldstændig frivillighed
kan vi leve i den dag,
som aldrig ser solens nedgang.
Hvilken risiko at løbe:
at skabe et væsen, som er frit nok til at afvise sin Skaber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar