Når man bliver vemodigt glad
af at høre Joy Division,
er man så på vej ned
eller ud af en glidebane?
En pinlig åbning, min herre! Ikke så megen kat
om grøden, den varme, men hop ud i det og fang mus!
Nu ikk’ så meget snak!
Planterne skal vandes
planeterne vendes
og der er meget usagt
i verden, der har det bedst
på den måde.
Man må tage til efterretning
og huske på, at vor umiddelbare
opgave, i hvert fald den, vi
har stillet os selv, er at udfylde
hullerne i verden, sådan som vi
kan se dem eller rettere: ikke.
Vi, der ikke kan rejse vor
bevidsthed i højden, så den stolt
lever i nuet, det flygtige,
den vertikale tid, men er fanget
i vor udstrakte horisontale,
flade, opmærksomhed,
der forvirret flyver frem
og tilbage mellem nu,
i går og måske engang i morgen,
kan ikke andet end at forsøge
sætte bøjer, hvor hullerne er,
det, der ikke objektivt mangler,
men det er ”blot” noget, vi
mangler kapacitet til at forstå;
derfor er det huller.
Alle med blå badebånd skal op! Sidste udkald! Vandet er vådt!
Et sted i en stue drikkes kaffe
og man spørger, om der er noget
på ”kassen” i aften, og jo,
en meget mørk film
om sorte huller
og ”Svanesøen”.
”Huller”, siger manden.
”Svaner”, siger konen
og de skilles og går hver til sit
med delebørn og –bil.
Konsulenten beklager
at ungerne nu har et alt for
stort hul. Det kan de da ikke!
Forkælede unger!
Hvad er der så galt
med at høre J. D.
en højsommerdag,
hvor himlen blåner
over støv og ler?
Er det selvmordet,
der farver alting bagud?
Selvfølgelig, og det fact,
at selv katten gråner pels.
Og dér er et hul!
Og et hul blev efterladt.
Så er der 3, som ikke var der, da vi lagde fra! Det er noget rod!
Man kan sige, med f.eks. Dionysios Areopagiten, at huller - fraværet af positiv væren, der kan erfares med sanserne - netop kun eksisterer i forhold til vore muligheder for positiv erkendelse, og at hullerne som sådan kun findes, idet de er utilgængelige for vore måder at erkende tingenes væren. Man kan kun beskrive huller ved en negativ erkendelse, altså hvad det / (der) ikke er. Man kan kun se et hul i jorden, fordi man kan se de sider, der omgiver hullet. Man kan ikke se luften, men man kan sanse den, derfor er luften ikke et hul, men luften kan indeholde huller. (Forf. Anm.)
Umådelige anstrengelser har vi udvist
for at kortlægge og anskueliggøre
områder af universet, vi alligevel ikke
kan se. En kartograf kan ikke
nødvendigvis se det land, han tegner
ind på papir. Han behøver ikke engang
have været der. Det er lidt lissom med Mars.
Vender Mars rigtigt nu?
Jeg har gjort mit bedste,
men har desværre fået gigt
i mine håndled eller det lange
seneskedehindebetændelse,
men mine led er ikke særlig store,
så jeg nøjes med ”gigt”.
"Prøv det nye
karpaltunnelsyndrom,
det er en anelse kortere".
"Jeg er ikke meget for alt det nye;
det kradser. Nogen må gå det til først".
Da jeg stod i et buldermørkt værelse
kunne jeg ikke se lys, men var mig var,
at jeg heller ikke kunne se mørket,
og dog havde nervus opticus og hjernen
en dejlig tid, hvor de legede. Det er dumt
at tænde fyrværkeri, når solen skinner.
***
Han tegner et bjerg,
han aldrig har besteget,
en kvinde, han aldrig
har besteget, en hest,
han aldrig har besteget,
og alligevel tror man på ham
eller rettere: hans tegning.
Man anta’r vel, at manden har ret! Du flytter ikke skakbrikker,
men selv brættet! Det holder ikke! Vi MÅ have nogle helt
grundlæggende ting på plads, og dem skal vi holde fast ved!
"Så sagde han også: ”Husk, hvad jeg siger! Glem det”, og så blev jeg forvirret. Jeg tror ikke, han kan lide mig".
"Pjat!, han er bare en højrøvet skidtkarl, der ikke véd, hvad han selv mener. Ham skal du ikke tage dig af".
"Når Du siger det, så …"
Men bjerget og hesten kan sagtens (ja, de kan)
være huller for manden, og kvinden
kan være en drøm, han kun bestiger
sovende. Han behøver ikke have
erfaring med bjerge og heste og kvinder
for at V-I-S-U-A-L-I-S-E-R-E- dem,
fremstille en repræsentation, som,
helt selvfølgeligt er lavet af noget andet,
end det visualiserede består af.
Det nytter ikke at visualisere et bjerg
ved at bygge et andet, der ligner i 1:1,
så står man med to forskellige bjerge,
der ligner hinanden. Ligesom mennesker
kan bjerge ikke laves to gange.
Den fulde tekst (10 sider) kan ses / hentes her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar